Trentino-regionen giver mulighed for at opleve den smukke natur, såsom vandfald, bjergsøer, grotter, parker og de fortryllende panoramiske udsigter. Disse steder kan nemt nås i bil efterfulgt af en kort gåtur eller de komfortable stolelifte!
I bakkeområderne omkring Caldonazzo findes masser er nemme stier til afslappende gåture eller en tur på hesteryg mellem marker og skove. I nærheden er der mulighed for hesteridningskurser.
Tæt på campingpladsen starter Valsugana cykelstien, som løber langs søbredden og videre gennem grønne marker og skove langs floden Brenta. Det er en nem rute, der er fortrinsvist flad og derfor også egnet til børn. I området findes også cykeludlejning
På søen kan man dyrke mange forskellige former for vandsport, fx svømning, windsurfing, kanosejllads eller man kan fiske eller tage ud i båd eller på vandcykel, som kan lejes i nærheden af campingpladsen.
Børnene elsker Acropark Rio Centa, som er en eventyrpark med stisystemer hængt op mellem træerne, som man kan følge i fuld sikkerhed og efter egne evner (ligger 4 km fra campingpladsen).
Hvis man elsker trekking og mountainbike, kan man nå toppen af de imponerende bjerge ved at vælge mellem ruter af forskellig sværhedsgrad.
Er man mere til ekstremsport, er der i området mulighed for at prøve paragliding, bjergbestigning, family rafting og kanosejllads.