Campingpladsen ligger på en vej langs Caldonazzo-søen, hvor der findes restauranter, pizzeriaer og ishuse.
Cirka 1,5 km fra campingpladsen ligger Caldonazzo, som er en mindre landsby. Den har alle basale nødvendigheder, såsom apotek, posthus, bank, bibliotak, tobakshandel, aviskiosk, to supermarkeder samt tøj- og skoforretninger, souvenirbutikker og cykeludlejning.
I sommerperioden kan man benytte sig af det lille turisttog til at køre til byen og handle ind i de hyggelige gader og "piazzaer".
Én gang om ugen er der marked på hovedgaderne, både i Caldonazzo og i andre nærliggende byer.
Der findes større indkøbscentre i byerne Pergine (8 km), Borgo (15 km) og Trento (20 km)